|
|
Aktuelt
Lørdag 6. Marts 1999.
Radiostationerne I Mississippi kender Danske Dan Klarskov
Besat af Blues
30-årige Dan Klarskov har viet hele sit liv til čn eneste ting
- bluesmusik. Det har foreløbig kostet alt, hvad han ejer og
mere til, men en mening med livet kan ikke altid måles i penge.
Det drejer sig om at finde ind til sine egne inderste følelser
og stemninger, og til det er bluesmusikken et velegnet værktøj.
"Det er de dybe føleser, der udtrykkes igennem bluesmusikken.
Det er ikke kun et spørgsmål om melankoli eller sorg.
Dybe følelser er også, hvis man er forelsket, eller man
har en ven, som man vil give et godt råd. De ting udleves gennem
blues. Den virker som en form for medicin."
af Lars Rix
På sofabordet ligger en bog med titlen "Følelsernes
intelligens". På den lille stigereol er en række
værker om de store blues-musikere stillet op på rad og
række som ikoner dækket på flankerne af mængder
af sirligt ordnede kassettebånd med navne som T-Bone walker,
B.B. King og Buddy Guy. Vi befinder os i en lille ungkarlelejlighed
på Amager, og 30-årige Dan Klarskov er klædt på
til besøget. Texas-slips, spraglet vest og klar til at fortælle
sin historie. Det handler om blues. Om et ungt liv dedikeret til en
gammel musikstil i en sådan grad, at det næsten viker
som en besættelse.
" Da jeg var 16 år og begyndte at komme i bluesmiljøet
i København, gav Kenn Lending, der på det tidspunkt havde
undervist mig en lile smule, en dag koncert. Han havde det med at
gå rundt blandt publikum, hvilket han også gjorde denne
aften. Men lige pludselig tog han guitaren af og gav mig den. Og der
sad jeg med guitaren, og hele Rådhuskroen (Det nuværende
Mojo, red.) var fyldt med mennesker, og jeg var paf. Så gik
han om bag mig og skruede helt op for alle knapperne, og så
spillede jeg min blues. Da jeg var færdig, tog han guitaren
igen, men efter koncerten kom han ned til mig og sagde:
" Du kan ud i fremtiden spille, hvad du vil, men lov mig at spille
lidt blues, fordi det har du i dig." Det råd glemmer jeg
aldrig, "fortæller Dan Klarskov, da vi har sat os til rette
omkring spisestuebordet.
Fredsvagt
Som ung var han en person, der gik sine egne veje. Søgte som
så mange andre efter en mening med det hele. Han var fomand
for Elevrådenes sammenslutning i Ballerup Kommune og sad to
år i skolekommissionen. Han blev næstformand for landsorganisationen
af skoleelever og blev kendt som "Dan med guitaren", når
han holdt foredrag rundt omkring i hele landet. Han blev fredsvagt
i Next Stop Nevada-projektet og rejste tværs igennem USA, men
røg så ind i nogle problemer, hvor han i et år
efter eget udsagn "måtte geare helt ned og langsomt kæmpe
mig op igen."
Han tog en uddannelse som maskinteknikker, men vidste allerede på
det tidspunkt, at det ikke var det, han ville. Det var musikken. "Jeg
er dyb i sindet. Jeg har måske været lidt af en ener og
gået mine egne veje. Haft nogle ting for mig selv og havde noget
inden i mig, som blues musikken rørte ved. Det væsentlige
for mig, er, at bluesmusik er ærlig musik. Amerikanerne
siger, at the blues is a feeling, og det er lige præcis det,
det handler om. Det er de dybe følelser, der udtrykkes igennem
bluesmusikken. Det er ikke kun et spørsmål om melankoli
eller sorg. Dybe følelser er også, hvis man er forelsket,
eller man har en ven, som man vil give et godt råd. De ting
udleves gennem blues. Både det gode og det dårlige som
livet nu engang indeholder. Den virker som en form for medicin,"
fortæller Dan Klarskov.
Lånte af familien
I 1993 besluttede Dan Klarskov sig for, at det skulle være hele
hans liv. Han blev professionel.
"Jeg spillede alle mulige steder. Først i et band, senere
solo. Og fra efteråret 1997 og et halvt år frem planlagde
jeg så et cd-projekt. Med alt hvad det måtte indebære.
Alle sider ved musikken og produktionen, booke studie, musikere. Simpelthen
organisere det hele," fortæller Klarskov. Han lånte
omkring 100.000 kroner af familien til projektet, der resulterede
i CD'en "Dan klarskov & The Honey Drippers" og gik så
i gang med at promovere sin plade under sit eget pladeselskab Clearwood
Records. Et hårdt arbejde, der kræver viljestyrke og selvdisciplin,
især i de perioder, hvor tingene synes at stå stille,
men den eneste mulighed for ham, hvis han ville ud med sin musik.
"Bluesmusikken har ikke særlig gode forhold herhjemme.
Mere eller mindre betaler bluesmusikerne selv for deres udgivelser,
og det er sjældent, at det kan løbe rundt. Der er ikke
megen støtte at hente, fordi pengespekulanterne i pladeselskaberne
ikke tør arbejde med genren, fordi bluesmusikken er ikke -
manipulativ musik. Det vil sige, at det ikke er en døgnflue,
man kan tilrettelægge som et hit. Det er musik, man skal kunne
tage indenfor i sit følelsesliv og nyde," mener Dan Klarskov,
der naturligvis håber, at han kan tjene pengene for pladen ind
igen.
Pilgimsrejsen
Håbet knytter han til de mange positive tilbagemeldinger, han
har fået på pladen - specielt fra udlandet. Blandt andet
har Dan Klarkov fået et brev fra chefen for USA`s førende
bluespladeselskab Alligator Records, Bruce Iglauer, der roser danskeren
og skriver, at "hele albummet er noget, du skal være stolt
af."
Magsinet Living Blues Magazine fra Mississippi roser også danskerens
udspil, og en række amerikanske radiostationer har pladen på
deres playlist.
"Det er sådan noget, der holder en oppe," siger Klarskov,
der selv har været i USA på pilgrimsrejse rundt i bluesmusikkens
hjemland, hvor han naturligvis havde sin plade med, hvis nogle skulle
være interesserede.
"Der er en bølge i gang i USA og andre steder i verden
indenfor swing og jump - stilen fra 40'erne og 50'erne, som jeg spiller,
hvor musikerne skal kunne visse jazz-elementer," så jeg
tror på det," siger han optimistisk.
Når dybt
Skidt være med, at en stor del af hans egen og den yngre generation
lytter til techno, hip-hop, rockmusik og andre moderne musikhybrider
og mest af alt opfatter blues som tre akkorder gentaget igen og igen
på en guitar af en mand, der midst har rundet de 70.
"Jeg har da fulgt med i det hele har en jævn god indsigt
i det meste, men når der er noget, der når ind til mine
dybe følelser, som bluesmusikken gør, så kan jeg
mærke, at det er det, der er det rigtige for mig. Og så
har jeg det, på samme måde som en god kok har det: så
vil jeg gerne give det videre til andre og måske være
heldig og give andre den samme oplevelse - røre andre folk
følelsesmæssigt, som jeg blev rørt. Og så
får jeg det generelt godt af at spille bluesmusik. Når
jeg har spillet en koncert, føler jeg mig helt renset,"
fortæller Dan Klarskov, der godt ved, at begrebet blues opfattes
meget forskelligt: "Čn person tænker måske på
Gary Moore, en anden tænker på Louis Armstrong og jazzmusik
en tredje på USA og bomuldsmarker. Så nok har jeg taget
kasketten på og sagt "blues, det er mig", men i de
næste ti år skal jeg så ud og vise, hvad det er
for noget blues, jeg står for."
Unikt sammenhold
Det danske bluesmiljø der i mange år primært har
været koncentreret omkring spillestedet Mojo, Copenhagen Blues
Festival og en række mindre spillesteder rundt om i landet,
mener Klarskov er ret unikt, hvad angår sammenhold.
"Indenfor bluesmusikken har vi en tradition for at hjælpe
hinanden. Vi støtter hinanden, snakker sammen og inviterer
nogle gange hinanden som gæster op på scenen. Jeg har
selv fået hjælp af dem, der er 10 eller 20 år ældre
end mig, og jeg hjælper naturligvis også, hvis der er
yngre musikere, der er på vej. Sådan er det - de ældre
og mere erfarne støtter de yngre og viderebringer derved musikken,"
fortæller Dan Klarskov.
Det er her, han pludselig rækker ud efter bogen "Følesernes
Intelligens" og siger "den her kan jeg anbefale": "Den
fortæller blandt andet, hvorfor følelsernes intelligens
er vigtigere for menneskehedens overlevelse end intelligenskvotienten.
Og det er jo også det område, vi arbejder med som musikere.
Det er følelserne og ærligheden. Og på en eller
anden måde så prøver vi at bringe menneskene tættere
sammen ved at skildre, tilfredsstille og underholde."
Sagt om Klarskov
"Klarskovs store guitarhelt synes at være T-Bone Walker.
Han har en blød, rund guitarlyd, der minder om Walkers, og
jazzharmonier synes ikke at skræmme ham. Klarskov kopierer ikke
Walker, men hvis du kan lide Walker, er jeg sikker på, at du
også kan lide Klarskov(...) en meget fin debut fra Dan Klarskov.
Det skandinaviske bluesmagasin Jefferson. oktober,1998.
"Dan Klarskov spiller ren, Jazz-inspireret, horn-betonet blues
i T-Bone walker-traditionen (...) Dette smagfulde, billigt producerede
album er en velkommen forandring."
Det afro-amerikanske magasin Living Blues, november/december 1998.
"Hele dette album er noget, du skal være meget stolt af.
Tak for at du
delte den gode musik med mig."
Chef for de amerikanske pladeselskab, Alligator Records, Bruce
Iglauer
"Jeg synes, muikken er meget tro mod blues-traditionen. Du har
en god sans for det. Jeg ser frem til at høre nogle af dine
egne numre på din næste cd."
Craig Klain, musiker fra New Orleans. |
|
