"Jeg arbejder med den musik, jeg elsker. Det giver mig berettigelsen. Jeg er gået til kilderne, til klassikerne, først og fremmest til T-Bone Walker. Jeg har fået musikken ind i hovedet, og så har jeg fortalt historien med mine egne følelser og mit eget temperament i stedet for at være en kopi af kopisterne."

Den omtalte T-Bone Walker var en toneangivende sanger og guitarist på den amerikanske bluesscene i 40'erne og 50'erne. Han spillede den moderne, elektriske blues og gjorde sig især bemærket ved at samarbejde med jazzmusikere. Og det er også, hvad Dan Klarskov har gjort på sin debut-CD, som han udsendte sidste år.
Udover sin faste gruppe, The Honeydrippers, som rummer organisten Peter Lapiki og trommeslageren Thomas Christensen, har han medbragt så solide jazzmusikere som bassisten Hugo Rasmussen, basunisten Ole "Fessor" Lindgreen, pianisten Hans Knudsen og saxofonisten Anders Gaardmand.

"Til CD'en udvalgte jeg en række kompositioner, skrevet af andre, blandt andre T-Bone Walker, og jeg om-arrangerede dem, og gennemarbejdede hele projektet til punkt og prikke, så da vi var i studiet, blev det hele indspillet på to gange fire timer. Og de fleste numre er "first takes"."

Dan Klarskov har selv produceret CD'en, som er udsendt på hans eget selskab, Clearwood Records. Og foreløbig har han investeret omkring 130.000 kroner i projektet. CDèn har han sendt til blandt andre 220 blues-radioer og 150 blues-societies. Og det har ikke manglet på komplimenter. Bruce Iglauer, der er direktør for det førende amerikanske blues-pladeselskab, Alligator Records, har i et personligt brev til Dan Klarskov fortalt den danske blueskunstner, at han kan være stolt af sin plade. Endvidere har CD'en i november 1998 været den mest spillede på en blues-radio-station i Montana.

"Der er nogle muligheder for os, der arbejder med jazz og blues, fordi vi er internationale. Og her i Danmark har vi en høj international klasse. Det er ikke alle steder i verden, der findes så gode musikere, og hvor man kan præstere et så højt swing-niveau. Men ingen kan leve af at spille blues inden for et så lille geografisk område, som Danmark jo er. Det betyder ikke, at der er noget galt - rent musikalsk. Men inden for management er vi langt bagefter. Arbejdsforholdene for jazz - og bluesscenen er forskellige fra pop og rockscenen, og den mere etablerede del af pladebranchen har svært ved at indse, at man inden for jazz og blues - og det er det, jeg kalder for ikke-manipulativ-musik-arbejder over længere perioder. Og ikke med hurtige hits. Fordelen ved at nå langt inden for jazz og blues er så til gengæld, at man bliver husket. En musiker som Pierre Dørge har gennem det lange seje træk gennem mange år vist, at det kan lade sig gøre. Ved at arbejde målrettet og blive ved og ved og ved."

Dan Klarskov, der begyndte at spille guitar som 11-årig, fik sin første stærke live-bluesoplevelse, da han hørte Kenn Lending Blues Band i Fælledparken i efteråret 1985. Og Kenn Lending har sammen med Ole Frimer, Paul Banks, Troels Jensen og Børge Biceps været de personer, der musikalsk og kammeratligt har hjulpet Dan Klarskov på vej.

"Fra jeg var 16 år, har jeg fulgt den københavnske bluesscene. På Rådhuskroen, der senere blev til Mojo. Her opstod en ugentlig blues-jamsession i 1993. Jeg kom med i september, og hver torsdag i de næste 17 måneder medvirkede jeg - på guitar. Jeg havde også nogle jobs med Hans Knudsen, som viste mig nogle akkorder og lærte mig noget om udvidet rundgang. Og så har jeg ellers studeret og hørt hele blues-historien. Jeg har lånt plader, som jeg blev anbefalet, og jeg har især lyttet til folk som B.B. King, Buddy Guy, Albert Collins, Elmore James, Howlin` Wolf og Muddy Waters. Og til Jazzmusikere som Louis Armstrong, Hot Lips Page, Count Basie, Ben Webster og andre sazofonister med blues-element, og så elsker jeg vores danske jazzguitarist Jacob Fischer. Han har et temperament og et udtryk i sit spil, som er meget interessant for mig. Jeg har opdaget, at man hos alle de store guitarister kan finde et element af T-Bone Walker. Først forkastede jeg ham , fordi han var alt for jazzet. Men nu har jeg studeret ham i ti år, lyttet til hans rytme, hans tone og hans akkorder. Han arbejder med blæser-akkorder på guitaren. Han er en udmærket sanger og bruger gode jazzmusikere. Jeg tog Hans Knudsen med på min CD for at få det fede shuffle-beat, som T-Bone Walker også bruger."

Førnævnte direktør for Alligator Records, Bruce Iglauer, kommer i sit brev også ind på Dan Klarskov som sanger. Han kan undertiden høre en vis accent, men påpeger, at Klarskov får meningen frem på en meget uaffekteret og varm måde.

"Jeg har først for alvor abejdet med min sang i de sidste to-tre år. Selvfølgelig kommer man ikke udenom, at afro-amerikanerne har den bedste sangskole i verden, den baptistiske gospel-kirke-tradition. Der har vi danskere noget at indhente. Men vi er accepteret af den øverste blues-scene i USA," afrunder en optimistisk Dan Klarskov, der er klar til nye lange og seje træk på sin målrettede bluesmusikalske karriere.